Hartzen turen overstået med glans.

Karstens rapport fra turen.

Hartzen, fra 8-11. september 2011.

Selv om vi fik lorteregnvejr, da vi kom til Tyskland gik turen derned fint, vi fandt alle stedet (god kørevejledning).

Vi blev modtaget pænt af Verena selv om vi først var ventet dagen efter, så personalet kom på arbejde med at få lavet senge klare og lave aftensmad til os.

Fredag var vi på Küffhäuser mindesmærket for en eller anden tysk kejser, det er de fedeste veje vi har kørt på længe, fed tur uden at vi blev væk for hinanden, desværre punkterede Müllers Triumph, men der var heldigvis god hjælp og råd klar -- som i jo kan se på billedet.

Lørdagen deltes vi i grupper, nogle ville se KZ-lejren Dora-Mittelbau hvor der blev lavet V1 og V2 raketter, en hyggelig tur med nogen uhygge, når det går op for en hvor mange mennesker der er døde, hvor man går og kigger.

Det andet hold tog ud for at køre damp-smalspor ( jeg er åbenbart ikke den eneste tosse) til Brocken, jeg syntes billetten var lidt dyr, men jeg er glad over at jeg alligevel tog med det var en fin oplevelse. På turen tilbage skulle de pølser vi havde indtaget på bjerget ud igen så, der var flere panikagtige scener i søgen på toiletter.
Også denne dag kørte vi på de ultra fede veje, der findes overalt i østhartz, der er bare smukt.

Vel hjemme igen på Gegenstein (efter at Jens underholdt os med at køre tør) fik vi spist den gris som Henry havde fået lavet til os. Efter maden tog vi desværre en tur til med at få lavet hegnsbilleder på vores øl sedler, vi var mange, der var lidt trætte søndag morgen.

Vi sluttede turen med en fin hjemtur i skønt vejr og med ømme numser(!) hos næsten alle.

Fed tur, tak.

          Mvh

            Karsten Matthis.

Klar dig selv, vi holder øje med dig.